Havet har en særlig farve når det afspejler en blå himmel med et slør af skyer henover.
Vinden sender små krusninger ud over vandspejlet. Det ser næsten ud til, at en usynlig næve strøer sand med mild hånd. Eller måske drømme. Tænk hvis vores drømmes frø blev fordelt udover Kattegat på en mild forårsdag, for så at ligge der og vugge i bølgerne, indtil de var modnede nok til at kravle på land og flytte ind i vores tanker. Jeg elsker mit hav. Og det er sært at tænke på, at mit billede – min opfattelse af netop det hav, som slubrer ind mod kysten lige udenfor mine vinduer, er min alene. Det jeg ser, er ikke det samme som det du ser. Selvom du kigger på det samme hav. Hvis du interesserer dig lidt for hjerneforskning og neurovidenskab, så har du muligvis læst om det her fænomen. Den kendsgerning, at virkeligheden er subjektiv. Fordi de sanseindtryk du opfanger først skal afstemmes med dine ”indre skabeloner” – altså dine forventninger, overbevisninger og erindringer, før de bliver til ”virkelighed” i din personlige version. Og dine forventninger, overbevisninger og erindringer er jo ikke magen til mine. Derfor er vores virkelighed heller ALDRIG ens. Det lyder langhåret – jeg ved det – men jeg garanterer dig, jeg har ikke hverken røget tjald eller drukket af natpotten. Jeg har bare genlæst en bog, som hver gang byder op til nye vinkler. Thomas Thaulov Raabs ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed”– Jeg åbner døren ud mod havet og indsnuser duften. Salt, ren klar havluft. Det er som om duften forstærker farverne og intensiteten. Lige nu smiler jeg for mig selv i en stump virkelighed, som kun jeg kan se i netop denne version, og som jeg allerhøjst kan gøre mig håb om at kunne beskrive så tydeligt, at du får en lille snas af den. Og samtidig kan jeg glæde mig over at stå i spidsen for den eneste uddannelse i Kongeriget, som lærer dig at kommunikere på netop disse betingelser. Med udgangspunkt i, at vores virkelighed er subjektiv. At verden primært eksisterer i vores forestillinger, og at vi kan lære at afkode andre menneskers virkelighed, hvis vi gør det med det formål at forstå dem. Til gengæld aner du måske, hvorfor det kan være så svært at etablere samarbejdsgrupper? Hvorfor familiemedlemmer kan komme på kant med hinanden? Hvorfor nabostridigheder er et tiltagende konfliktfelt? Og hvorfor så mange parforhold forliser? Ja netop – fordi vi lever i hver vores virkelighed, og mangler redskaberne til at forstå, hvad pokker hinanden har gang i. Vi starter et nyt hold op den 3. maj i Skanderborg. Her kan du lære NeuroKommunikation™ så du kan snakke med hvem som helst og håndtere hvad som helst. Og det er altså ikke overdrevet. Ydermere lærer du også at putte redskaberne ind i en coach-model, så du kan hjælpe mennesker med at forstå sig selv (og hinanden). Kort fortalt, så lærer vi dig altså at sætte processer i gang, som på korte øjeblikke forandrer tanker, følelser og sindstilstande. Du kan læse mere om uddannelsen i NeuroKommunikation™ lige HER. Der finder du også tilmeldingen. Og hvis du har spørgsmål, så ring til Anni på nummer 4027 5764. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se et par drømme på vej op over stranden. Måske er en af dem din? Vi ses!! KRAMMER🧡🧡🧡 Anni
0 Comments
”Det der NeuroKommunikation™ – er det ligesom kognitiv terapi, eller hvad?” Det her spørgsmål har jeg fået mange gange efterhånden. Det er lidt af et yndlingsspørgsmål, fordi det giver spørgeren et sammenligningsgrundlag. En referenceramme, som de fleste kender til. Så hvis du har stillet dig selv det samme spørgsmål, så kommer svaret her: Ja – og NEJ! Ja, NeuroKommunikation™ er ligesom kognitiv terapi, fordi vi også beskæftiger os med tanker, følelser og adfærd. Og NEJ– Neurokommunikation™ er absolut ikke det samme som kognitiv terapi af tre meget vigtige årsager! 1. NeuroKommunikation er ikke terapi i gængs forstand. NeuroKommunikation består af en værktøjskasse, som indeholder en samling af kommunikative superkræfter. Du får: Undervisning i at forstå og udnytte dit nervesystems interne processer. Træning i at designe din verbale kommunikation, så den skaber optimale resultater følelsesmæssigt og mentalt. Og en udvidet bevidsthed om, hvordan du udvikler dine indre forestillinger, så de udløser præcis de signalstoffer du har brug for – for at have balance i dit hoved og din krop. 2. NeuroKommunikation interesserer sig ikke for din fortid, men for dine strategier. Hvis du for eksempel er bekymret eller bange for noget, så er det ikke så vigtigt HVORFOR du er bange – men meget mere interessant HVORDAN du er bange! Det er nemlig dine indre forestillinger, (det som den kognitive terapi ville kalde dine tanker) der gør dig bange. Men i stedet for blot at øve dig i at ”tænke” anderledes, så inviterer NeuroKommunikationen dig ind i tankens struktur, og arbejder med hvordan du skaber tanken og hvad ”tanken” består af. Og du vil opdage, at en tanke ikke bare består af ting du siger til dig selv, eller en ubevidst proces i din hjerne, men af indre billeder, film, former, farver, lyde og kropsfornemmelser. (Alt sammen sager, du har stor indflydelse på!) Til sammen skaber det en bestemt følelse, for eksempel bekymring eller angst. Den gode nyhed er, at når du får has på sammensætningen, så kan du ændre ”tanken”. Nemt. Og med varig virkning. 3. NeuroKommunikation styrker dine relationelle kompetencer. Altså din evne til at skabe, vedligeholde og udvikle relationer til andre mennesker. Ensomhed, afmagt, angst, svigtende selvværd og rustne, sociale færdigheder er nogle af vores værste fjender. Og de kommer indefra. Fra vores hjerner. Fra vores forestillinger. Med NeuroKommunikation™ får du et stærkt sæt kommunikationsmetoder, som på kort tid, og med en meget enkel indsats, giver dig dit sociale liv tilbage. Gøder dit selvværd. Styrker din oplevelse af at være en del af (og have indflydelse på) fællesskabet. NeuroKommunikation™ indbefatter altså meget mere end blot det kognitive. På et dybt plan lærer du at afkode og forstå dine egne (og dine eventuelle klienters) indre processer, du lærer at re-designe de komplekse strategier og du lærer at bakke hele molevitten op med velegnede kommunikations- og adfærdsstrategier. Metoden er lige velegnet til børn og unge, grupper, virksomheder eller enkeltpersoner med personlige udfordringer. Det gennemgående redskab er evnen til at kortlægge en subjektiv strategi og forandre/forstærke den, så den kommer til at fungere i overensstemmelse med det aktuelle behov. Vi er så vilde med vores viden, at vi deler ud af den. Næste gang vi gør det, er på det basishold, som starter i Skanderborg den 5. april. Har du egentlig bare lyst til selv at få hjælp der virker og holder, så send en mail til Anni.
Vi har NeuroPraktikere i det meste af landet, og du kan få hjælp uden måneders venteliste. Har du spørgsmål? Så skal du endelig ringe. Nummeret er 4027 5764 – og Anni er klar ved telefonen. Med ønsket om en dejlig forårsdag til dig – Kærlig hilsen Anni & Team NeuroKommunikation 🌷🌷🌷 |
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |