neurokommunikation i praksis
Havet har en særlig farve når det afspejler en blå himmel med et slør af skyer henover.
Vinden sender små krusninger ud over vandspejlet. Det ser næsten ud til, at en usynlig næve strøer sand med mild hånd. Eller måske drømme. Tænk hvis vores drømmes frø blev fordelt udover Kattegat på en mild forårsdag, for så at ligge der og vugge i bølgerne, indtil de var modnede nok til at kravle på land og flytte ind i vores tanker. Jeg elsker mit hav. Og det er sært at tænke på, at mit billede – min opfattelse af netop det hav, som slubrer ind mod kysten lige udenfor mine vinduer, er min alene. Det jeg ser, er ikke det samme som det du ser. Selvom du kigger på det samme hav. Hvis du interesserer dig lidt for hjerneforskning og neurovidenskab, så har du muligvis læst om det her fænomen. Den kendsgerning, at virkeligheden er subjektiv. Fordi de sanseindtryk du opfanger først skal afstemmes med dine ”indre skabeloner” – altså dine forventninger, overbevisninger og erindringer, før de bliver til ”virkelighed” i din personlige version. Og dine forventninger, overbevisninger og erindringer er jo ikke magen til mine. Derfor er vores virkelighed heller ALDRIG ens. Det lyder langhåret – jeg ved det – men jeg garanterer dig, jeg har ikke hverken røget tjald eller drukket af natpotten. Jeg har bare genlæst en bog, som hver gang byder op til nye vinkler. Thomas Thaulov Raabs ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed”– Jeg åbner døren ud mod havet og indsnuser duften. Salt, ren klar havluft. Det er som om duften forstærker farverne og intensiteten. Lige nu smiler jeg for mig selv i en stump virkelighed, som kun jeg kan se i netop denne version, og som jeg allerhøjst kan gøre mig håb om at kunne beskrive så tydeligt, at du får en lille snas af den. Og samtidig kan jeg glæde mig over at stå i spidsen for den eneste uddannelse i Kongeriget, som lærer dig at kommunikere på netop disse betingelser. Med udgangspunkt i, at vores virkelighed er subjektiv. At verden primært eksisterer i vores forestillinger, og at vi kan lære at afkode andre menneskers virkelighed, hvis vi gør det med det formål at forstå dem. Til gengæld aner du måske, hvorfor det kan være så svært at etablere samarbejdsgrupper? Hvorfor familiemedlemmer kan komme på kant med hinanden? Hvorfor nabostridigheder er et tiltagende konfliktfelt? Og hvorfor så mange parforhold forliser? Ja netop – fordi vi lever i hver vores virkelighed, og mangler redskaberne til at forstå, hvad pokker hinanden har gang i. Vi starter et nyt hold op den 3. maj i Skanderborg. Her kan du lære NeuroKommunikation™ så du kan snakke med hvem som helst og håndtere hvad som helst. Og det er altså ikke overdrevet. Ydermere lærer du også at putte redskaberne ind i en coach-model, så du kan hjælpe mennesker med at forstå sig selv (og hinanden). Kort fortalt, så lærer vi dig altså at sætte processer i gang, som på korte øjeblikke forandrer tanker, følelser og sindstilstande. Du kan læse mere om uddannelsen i NeuroKommunikation™ lige HER. Der finder du også tilmeldingen. Og hvis du har spørgsmål, så ring til Anni på nummer 4027 5764. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se et par drømme på vej op over stranden. Måske er en af dem din? Vi ses!! KRAMMER🧡🧡🧡 Anni www.neurokommunikation.dk Tak fordi du læser med - vi elsker dig!!
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |