neurokommunikation i praksis
Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig. Noget vigtigt. Og jeg vil gerne gøre mig umage, så det virker logisk og enkelt. Uden at blive for langt. Det handler om dig. Og mig. Og de grundvilkår vi lever med. Og det gør ærlig talt vores liv lidt bøvlet. Men det kan håndteres! af Anni Simonsen Vi har en interessant overlevelsesmekanisme. Alt hvad vi observerer hos hinanden, tolker vi. Alle ansigtsudtryk. Tonefald. Ordvalg. Kropsholdning. Bevægelser. Selv vores øjenbevægelser fortæller deres egen historie. Hver eneste sanseindtryk vi møder i denne her verden, bliver vendt i vores personlige, urgamle marinade af erfaringer, frygt og forbehold. Og det er ikke de ”objektive” input der afgør vores vurdering af observationerne. Det er den marinerede version, der står frem som objektiv. Vores hjerne er hele tiden på arbejde med at:
Tolkninger er som regel negative Du skal vide, at næsten uanset hvad du tænker om dig selv eller andre mennesker, så er det i bedste fald upræcist. Dine tanker er et produkt af din marinade. Og din marinade er rørt sammen med et eneste formål: at beskytte dig mod eventuelle trusler og farer ude i verden. Det er altså logisk, at vi som menneske-pattedyr orienterer os grundigt om truslerne omkring os. At vi forudser dem, og hele tiden er forberedt på at skulle kæmpe, flygte eller stivne. Men samtidig skal vi også have et liv til at fungere. Vi skal huske at slappe af. Have tillid til mennesker. Tro på os selv og andre. Række ud efter lykken. Tage chancer. Lege, le, danse, fjolle – være til stede i nuet. Og hvordan gør vi det, hvis vi hele tiden skal være på vagt overfor farer? Hør her! Din hjerne er genialt indrettet En stor del af den KAN SELV. Det betyder at den arbejder på autopilot. Dine sanser fungerer helt af sig selv, og samler de informationer du har brug for, ganske uden du behøver at vogte over dem med din bevidsthed. (Din bevidsthed = de ting du gør eller lægger mærke til med din ”vilje”. Når jeg siger ”læg mærke til de røde biler,” så sætter vi din bevidsthed i gang.) Altså – når du overlader de automatiske indsamlinger af sanseindtryk til din underbevidsthed, så er din bevidsthed fri til at lytte efter dine kommandoer, og gøre hvad du sætter den til. (Din underbevidsthed = de ting du gør eller lægger mærke til uden at egentlig at lægge mærke til det. Når du kører hjem fra arbejde, slår græsset, cykler eller hænger vasketøj op, så kan du sagtens tænke på andre ting imens, og behøver ikke at planlægge eller styre dine bevægelser eller din opmærksomhed.) Løverne på Savannen har ikke en bevidsthed De trækker på artens akkumulerede erfaring. Og den virker. Når man ikke forstyrrer den. (Undskyld fru løve, men er du sikker på, at det er en god idé at tage kampen op med den hyæne der? Jaja, jeg ved godt, at du skal beskytte din unger, men det hjælper jo ikke noget hvis du dør af det…) Nej vel?!! Løven ved bedst. Bevidstheden bor i dine frontallapper, og er et ”menneske-kendetegn”. Du kan lave en plan. Bryde den op i trin. Udføre det. Læse en opskrift. Bage et brød. Løbe en tur. Analysere en situation. Investere i en relation. Træffe aftaler. Alt sammen bevidste handlinger. Og når du lader din underbevidsthed gøre det, som den er bedst til – nemlig at holde øje med tegn på trusler i den ydre verden, og marinere observationerne i din ”tolkningsgryde”, - når du stoler på, at din underbevidsthed nok skal sige til, hvis du skal være opmærksom på specifikke detaljer derude – så kan du sætte din bevidsthed i gang med ting, som er langt mere interessante (og givende) end at forsøge på at tage arbejdet fra din underbevidsthed. Når du leger med at aktivere din bevidsthed bevidst, så vælg ting som gør dig godt. Som gør dig varm, kærlig, dygtig. Ting som styrker dig. Udfordrer dig, kæler for dit selvværd. ”Jamen det kan jeg ikke,” hører du måske dig selv sige….. – ”Jamen det kan du godt,” siger jeg så! Fordi millioner af mennesker har gjort det før dig. Hvis vi skal have gavn af at være mennesker i stedet for rene pattedyr, hvis vi skal udvikle os i stedet for at afvikle os som art, så skal vi bruge vores bevidsthed bevidst. Hver dag. Her er et billede på det
Forestil dig at din underbevidsthed som en gammel, viis person, der har fuldstændig styr på hjernens tropper. Som har adgang til hundretusindevis af års erfaring med vagtsomhed og overlevelse. Og se så din bevidsthed. En ung, energisk hvalp, der kan sætte spændende ting i gang, som kan få idéer og være kreativ og legesyg og modig. Hvis du, i stedet for at udnytte alle disse skønne kvaliteter, forsøger at træne din indre, unge hvalp til at sidde, stivnet, i en krog og tolke på de observationer, som det gamle, viise væsen gør, og forsøge at belære den gamle og irettesætte den gamle…. – Det fungerer ikke, vel? Den gamle bliver træt af det. Og måske usikker og vred og træt og gnaven. Og den unge kan ikke overtage vagten, for hvalpen har slet ikke erfaringen. Din underbevidsthed er vogter over uendelige generationers viden. Din bevidsthed er ung, stærk og fyldt med muligheder. De kan arbejde SÅ smukt sammen, hvis du altså ikke f*cker det op. Det handler NeuroKommunikation blandt andet om. Det handler også om hvordan hjernen helt fysisk er designet, og hvordan vi kan tale til de forskellige hjernedele med forskellige metoder. Sproget er vigtigt. Både det talte og det nonverbale. Og sådan kunne jeg blive ved. Du kan også stikke hovedet ind i kontrolrummet, og læse mere om hvad NeuroKommunikation egentlig kan. Eller komme til et infomøde i Stilling, Herning eller online. Eller tjekke vores Basisuddannelse ud – den er vild. Fem moduler, løbende sparring, opgaver, feedback, opbakning og garanti for, at du kommer til at beherske sagerne til perfektion. Som en af de udvalgte i kongeriget. Skriv til mig, hvis du har spørgsmål. Eller ring. 4027 5764. Kærlig hilsen Anni www.neurokommunikation.dk Tak fordi du læser med - vi elsker dig!!
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |