neurokommunikation i praksis
Bare hav rigeligt med lyskæder, så går det!!! For få minutter siden lagde jeg sidste hånd på den liste af ting, som gerne skal være på plads INDEN solen står op den 24. december. Den er lang, den liste. Og virkelig urealistisk. Jeg kommer ikke til at nå det. Julen kommer nemlig lidt bag på mig. Igen. December har ikke budt på ekstra fritid eller uventet magi i form af spontant vaskede gulve og pudsede vinduer – ej heller gaverne har indkøbt sig selv og pakket sig smukt ind. Altså gennemtænkte, personlige og HELT RIGTIGE gaver. Selvfølgelig. Et smukt pyntet hus blev det ikke til – mest bare en flok lyskæder og nogle nisser i lidt tilfældig orden. Julesmåkager – har jeg endnu ikke nået. Ikke en gang en enkelt slags. Og hjemmelavet konfekt…… - nope! Og hvad med juletræet? Lige nu er der ikke en gang en uge til Juleaften. Om fem dage, skulle jeg helst være i mål. Med rengøring, gaveindkøb, julekagebagning, træfældning, pyntning – og så helst ligne en halv (eller gerne en hel) million, når gæsterne træder ind ad døren. Jeg ville gerne have forberedt vores samvær, så det bliver nært og kærligt og med masser af smil og latter. Sørge for at stemningen er god og glad. Lade juledagene glide ubesværet ind over hinanden, uden at stresse eller glemme noget (som for eksempel mandelgaven, rødkålen eller pakkerne til pakkelegen, som det er sket tidligere år). Og nej – jeg når ikke det hele. Heller ikke i år. Dybe indåndinger – jordforbindelse. Alt er ok. For ved du hvad. Jeg skal nok nå at støvsuge. Og skure wc kummen og håndvasken. Og lægge rent sengetøj på i gæsteværelset. Og anden er altså købt (mangler kun flæskestegen og tilbehør og kirsebærsauce og portvin og en masse andet.) Og pynten til træet står klar – vi skal bare lige have foden gravet ud fra gemmerne. Svigermor har inviteret til julefrokost; tror jeg medbringer en kagedåse til hjemmebag. Heldigvis er det mørkt, så ingen opdager de snavsede vinduer. Lys i vinduerne er godt mod julestress. I morgen er der indkøbsdag – både julemadstilbehør og de sidste julegaver, som helt sikkert bliver kreative med et strejf af panik. So special:-) De sidste indsatser handler om at lave nydelige bunker af det rod, som samler sig de særeste steder i huset. Men bunker kan gå an. De kan pyntes med en lyskæde – og dem har jeg masser af. I det hele taget er lyskæder gode forbundsfæller. De kaster sig ind i øjnene på en fornøjelig måde, som gør at vi ikke lægger mærke til manglerne omkring dem. Så mit råd er – køb lyskæder Og hæng dem op strategiske steder i huset. I rigelige mængder. Vælg dem med timer, så du ikke skal huske at tænde dem. Suppler med fyrfadslys eller stagelys i LED version. Også med timer. På den måde forvandler dit hjem sig til en hyggelig hule, så snart mørket falder på. Helt af sig selv!!! Selv din julestress dæmpes af det bløde lys. Jeg ved ikke med dig, men jeg er langsomt (i en alder af snart 55) ved at acceptere, at jeg kommer aldrig til at bo ”Bo Bedre” agtigt. Mere ”Hus med hund, levende mennesker og lejlighedsvise småbørn” agtigt. Adios juledrøm Jeg ville elske at levere den fulde drøm til mig selv og min familie hvert år. Men det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke med hensyn til den stringente orden, gennemtænkte pyntning, vidunderlige gaver og fyldte depoter. Til gengæld har jeg en hel del kærlighed at give af. Og der er mere hvor den kom fra. Glædelig Jul til dig og dem du elsker – og husk – den levende kærlighed slår designernisserne med mange længder. Julekram og kærlige tanker Anni HUSK - vi starter nye hold op i januar i Skanderborg og Herning.
Du kan stadig nå at være med. Se en lækker beskrivelse af dine nye kompetencer. Og hvis du skriver JULEFRED i notefeltet på tilmeldingen, så giver vi dig en juletusse i rabat! www.neurokommunikation.dk Tak fordi du læser med - vi elsker dig!!
1 Comment
|
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |