neurokommunikation i praksis
"Du skal sørge for, at din partner bidrager lige så meget som du gør i de daglige pligter!"
I begyndelsen er alting smukt og blødt. De lyserøde skyer trækker et formildende slør henover ting, som vi et par år senere krummer tæer over. Tålmodigheden er endeløs. Den andens særheder er ”bare charmerende”. Kærlig forundring og næsegrus beundring slås om pladsen i øjnene. Den elskedes arme er det bedste sted på kloden, og resten af verden er degraderet til en lavere placering. Uundgåeligt sniger hverdagen sig ind over os. Laaaaangsomt vender vi os ud mod verden igen, og påbegynder integration af kærligheden i de øvrige relationer og gøremål, som livet (og vi selv) forventer af os. Undervejs kan det ske, at der opstår en slags regnskabsafdeling midt inde i kærlighedshulen. Her sidder regnskabsnissen med sin store kassebog. Indtægter og udgifter bliver nidkært ført ind i snorlige kolonner, og det er tydeligt for enhver, når der opstår manko på en konto. Der bliver skrigende rødt. Side op og ned. Så skal der udlignes. Når den ene får for lidt, så får den anden endnu mindre. Manko avler dobbeltmanko. Triplemanko – og til sidst er der helt tomt. Tænk om enhver manko udløste en tanke som ”hov, der mangler noget – så må jeg give lidt mere.” Det lyder skørt ikke? Skulle du give mere, når nu den anden ikke leverer varen? Det er jo dumt. Rimelighed, skal der være, og alle skal bidrage! Og hvis man ikke giver, så får man ikke noget! Sandt nok – sådan er reglerne vel her i verden. Men så er der alle undtagelserne, og de er nok værd at bruge et par minutter på. Hvis du tager et langt og grundigt kik henover denne verdens gode relationer, så vil du opdage, at de har noget til fælles. De går op og ned. De svinger i både styrke og temperatur. De overlever ikke – de lever. Hver dag. De er ikke presset ind i et regnskabsprogram – de er ført af menneskehjerter, som har opdaget at nedture og opgange er sider af samme koncept. At man skal håndtere nedturene med kærlighed for at give energi og styrke til opgangene. Vil du vide mere om NeuroKommunikation? Så husk at vi har inspirationsmøde i Herning den 22. august. Det er sjovt, det er gratis og det er fyldt med øjenåbnere. www.neurokommunikation.dk Tak fordi du læser med - vi elsker dig!!
0 Comments
Leave a Reply. |
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |