Vi mennesker er en yderst civiliseret raceVores højt udviklede hjerner er fænomenale til at planlægge, analysere, være rationelle, evaluere og designe vores adfærd, så den skaber resultater …….. Men - hvorfor bygger vi så psykiatriske supersygehuse på størrelser med små kongeriger? Hvordan kan det være, at omfanget af danskere med stress, angst og depression vokser med eksplosiv kraft? Hvorfor bliver vi ikke sundere og gladere, når nu vores livslængde øges år for år? Det fyldestgørende svar kan ikke være i et enkelt mail på en overskyet januardag. Men lad mig give dig en af de væsentligste pointer: Du forstår ikke din hjerneHvis du havde en manual til din hjerne, så kunne du slå op under ”angst”, ”stress”, ”jalousi”, ”lavt selvværd” osv – og læse hvordan og hvorfor disse følelser opstår. Og du vil med stor sikkerhed erfare, at der sandelig er noget at gøre! Også noget du kan gøre selv. Det er essensen i NeuroKommunikation™. En af vores kollektive misforståelser er idéen om, at vi kan TÆNKE os ud af vores mentale udfordringer. At vi kan løse følelserne ved at stramme balderne og tage os sammen. Det svarer til at forsøge at melde sig ud af SKAT med rationelle argumenter om, at du aldrig har meldt dig ind. Inderligt logisk, men uden mærkbar effekt. Din hjerne er en højt specialiseret indretning. Den byder på uendelige muligheder for udvikling. Den sender, under de rette betingelser, magiske signaler ud igennem dit nervesystem, og får dig til at føle dig stærk, tillidsfuld, afslappet og handlekraftig. SÅ hør her!!!Du kan (og skal) ikke diskutere med din hjerne! Hvis du for alvor vil have indflydelse, skal du øve dig i at arbejde sammen med den. Hjernens logik er langt mere sofistikeret end dine rationelle pandelapper kan følge med til. Fornuften rækker ikke. Du skal bruge din fantasi og din forestillingsevne for at få fat i kraven på dine følelser. Til gengæld øger du – med fantasien som makker – resultaterne med mindst 1000%. (Ej – det kan ikke måles, kun føles) Her er en lille øvelse, som muligvis vil slå blufærdige knuder på dine krumme tæer. Lav den alligevel. Ingen behøver at få det at vide.
Here comes:"Sæt dig godt til rette i en god stol. Luk øjnene eller lad dit blik indstille sig på uendeligt, og tænk et øjeblik på hvordan du ser ud, når du har RET GODT STYR PÅ TINGENE. Vælg en bestemt kontekst – på arbejde, sammen med din partner, i en præsentationsopgave – du bestemmer. Hvis du ikke kan forestille dig, at du har RET GODT STYR PÅ TINGENE, så tænk på et menneske du kender, som har RET GODT STYR PÅ TINGENE. Forestil dig at du er dette menneske, og ”lån” vedkommendes kropsholding, bevægelser, tonefald, øjenkontakt, mimik. Med andre ord – forestil dig, at du selv er og gør ligesom dette menneske. Opgaven er at lave en klar og tydelig forestilling om dig selv i en stærk, tillidsfuld, afslappet og handlekraftig udgave. Når billedet er tydeligt, så mærk efter hvordan det føles inden i. Hvad mærker du, og hvor mærker du det? Hvad ligner det? Hvor stort er det? Hvilken farve, substans, vægt, temperatur? Og læg mærke til hvordan den følelse du mærker, breder sig ud i hele din krop. Og lyt et øjeblik. Er der mon lyde forbundet med denne følelse? Vælg ét ord, som beskriver din følelse af tillidsfuld og afslappet handlekraft. Og vend så stille og roligt tilbage til din nærvær. Resten af dagen, så øv dig i at fremkalde den indre forestilling af at du har RET GODT STYR PÅ TINGENE. Jo flere gange, des bedre." Rigtig god fornøjelse;)
Du kan blive udlært i NeuroKommunikation™. Det tager ikke særligt lang tid, og det vil løfte både din personlige livskvalitet og din kommunikation direkte til Superligaen. Vores næste hold starter i Herning om få uger. Læs meget mere HER– og træf en hurtig beslutning! I uge 2 kan du melde dig til uden at betale depositum - du skal bare vælge den mulighed i tilmeldingen, som hedder "uden depositum". Med gråbrune, påskeliljespirende, vintervarme hilsener Anni & Team NeuroKommunikation™ PS - Vi har indtil nu uddannet lige omkring 150 mennesker, som idag alle tilhører eliten af kommunikatører. 46% har valgt en overbygning efterfølgende, og 17% har valgt at gå hele vejen mod det psykoterapeutiske flagskib.Det er en imponerende høj genkøbsprocent, og vi tillader os at læse det som udtryk for en stor tilfredshed med vores uddannelser.
3 Comments
Bare hav rigeligt med lyskæder, så går det!!! For få minutter siden lagde jeg sidste hånd på den liste af ting, som gerne skal være på plads INDEN solen står op den 24. december. Den er lang, den liste. Og virkelig urealistisk. Jeg kommer ikke til at nå det. Julen kommer nemlig lidt bag på mig. Igen. December har ikke budt på ekstra fritid eller uventet magi i form af spontant vaskede gulve og pudsede vinduer – ej heller gaverne har indkøbt sig selv og pakket sig smukt ind. Altså gennemtænkte, personlige og HELT RIGTIGE gaver. Selvfølgelig. Et smukt pyntet hus blev det ikke til – mest bare en flok lyskæder og nogle nisser i lidt tilfældig orden. Julesmåkager – har jeg endnu ikke nået. Ikke en gang en enkelt slags. Og hjemmelavet konfekt…… - nope! Og hvad med juletræet? Lige nu er der ikke en gang en uge til Juleaften. Om fem dage, skulle jeg helst være i mål. Med rengøring, gaveindkøb, julekagebagning, træfældning, pyntning – og så helst ligne en halv (eller gerne en hel) million, når gæsterne træder ind ad døren. Jeg ville gerne have forberedt vores samvær, så det bliver nært og kærligt og med masser af smil og latter. Sørge for at stemningen er god og glad. Lade juledagene glide ubesværet ind over hinanden, uden at stresse eller glemme noget (som for eksempel mandelgaven, rødkålen eller pakkerne til pakkelegen, som det er sket tidligere år). Og nej – jeg når ikke det hele. Heller ikke i år. Dybe indåndinger – jordforbindelse. Alt er ok. For ved du hvad. Jeg skal nok nå at støvsuge. Og skure wc kummen og håndvasken. Og lægge rent sengetøj på i gæsteværelset. Og anden er altså købt (mangler kun flæskestegen og tilbehør og kirsebærsauce og portvin og en masse andet.) Og pynten til træet står klar – vi skal bare lige have foden gravet ud fra gemmerne. Svigermor har inviteret til julefrokost; tror jeg medbringer en kagedåse til hjemmebag. Heldigvis er det mørkt, så ingen opdager de snavsede vinduer. Lys i vinduerne er godt mod julestress. I morgen er der indkøbsdag – både julemadstilbehør og de sidste julegaver, som helt sikkert bliver kreative med et strejf af panik. So special:-) De sidste indsatser handler om at lave nydelige bunker af det rod, som samler sig de særeste steder i huset. Men bunker kan gå an. De kan pyntes med en lyskæde – og dem har jeg masser af. I det hele taget er lyskæder gode forbundsfæller. De kaster sig ind i øjnene på en fornøjelig måde, som gør at vi ikke lægger mærke til manglerne omkring dem. Så mit råd er – køb lyskæder Og hæng dem op strategiske steder i huset. I rigelige mængder. Vælg dem med timer, så du ikke skal huske at tænde dem. Suppler med fyrfadslys eller stagelys i LED version. Også med timer. På den måde forvandler dit hjem sig til en hyggelig hule, så snart mørket falder på. Helt af sig selv!!! Selv din julestress dæmpes af det bløde lys. Jeg ved ikke med dig, men jeg er langsomt (i en alder af snart 55) ved at acceptere, at jeg kommer aldrig til at bo ”Bo Bedre” agtigt. Mere ”Hus med hund, levende mennesker og lejlighedsvise småbørn” agtigt. Adios juledrøm Jeg ville elske at levere den fulde drøm til mig selv og min familie hvert år. Men det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke med hensyn til den stringente orden, gennemtænkte pyntning, vidunderlige gaver og fyldte depoter. Til gengæld har jeg en hel del kærlighed at give af. Og der er mere hvor den kom fra. Glædelig Jul til dig og dem du elsker – og husk – den levende kærlighed slår designernisserne med mange længder. Julekram og kærlige tanker Anni HUSK - vi starter nye hold op i januar i Skanderborg og Herning.
Du kan stadig nå at være med. Se en lækker beskrivelse af dine nye kompetencer. Og hvis du skriver JULEFRED i notefeltet på tilmeldingen, så giver vi dig en juletusse i rabat! Du hører dem hele tiden. Rabiate, stødende og helt forkerte holdninger. Udtrykt som fordømmelse og vrede – marineret i ønsker om at straffe og påføre skyld og skam. Om indvandrere, om chefer, om forstokkede naboer eller familiemedlemmer – om børn, hunde, ældre, unge, landmænd, fiskere, kommunalarbejdere, psykologer, pædagoger – alle kan vi få et drag over nakken i debatten.
Politikerne er verdensmestre i at dyrke og kultivere konflikter. De lever af det. De vinder valg på det! Meget tankevækkende…. Derhjemme – indenfor vores egne fire vægge – trives konflikterne også. Som par kan vi bruge oceaner af tid på at nedgøre, afrette, irettesætte – som forældre slås vi med næb og klør for at få vores børn til at opføre sig ordentligt, så de ikke kaster skam over os. Og ødelægger tingene for sig selv. Fakta er – vi tilhører måske samme art, men vi er ikke enige. Det er et livsvilkår. Der skal kun to mennesker til, for at skabe en konflikt. To mennesker, som har forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. To mennesker, som er klar til at slås for deres holdninger. Gør det konflikter til et problem!? Nej – konflikter er en berigelse. En skøn nuancering af vores egne meninger. En mulighed for udveksling, inspiration, læring og udvikling. Det kræver selvfølgelig, at du håndterer uenighederne – de potentielle konflikter – som noget vigtigt og interessant. Typisk kaster vi os ind i konflikter med hovedet først, intenst optagede af at finde på de mest hårdtslående argumenter og vinde diskussionen. Det vil ikke give dig nogen gevinst. Det vil til gengæld – ro, opmærksomhed og lydhørhed. Så hvad gør du? Du vækker din indre nysgerrighed. Du finder det sted inde i dig selv, hvor du kan undres uden at dømme. Og derfra lytter du. TÆNK! Gad vide hvad der er sket i det her menneskes liv, siden han/hun har valgt denne holdning? Gad vide hvordan det her unge menneske, (måske dit eget afkom) kan være så fastlåst – hvad sker der derinde? Gad vide hvad han/hun savner for at føle sig tryg…..? Sådan et afsæt for en samtale, kan være ekstremt givende. SPØRG OG LYT Vil du have et effektivt trick, for at skabe kommunikation i stedet for konflikt? Så kommer det her: Lyt og spørg. Og når du spørger, så benyt dig af HV spørgsmål. Et HV spørgsmål er et spørgsmål, der starter med HV (surprise:-) HVAD. HVEM. HVORDAN. HVORNÅR. HVILKE. Man kalder det også for ”åbne” spørgsmål. Og det er præcis hvad de gør. De åbner. Når du stiller HV spørgsmål, så åbner for du den andens tanker og forestillinger. Med et HV spørgsmål får du adgang til et andet menneskes dybere tanker, forbehold, erfaringer, oplevelser, frygt, ønsker, håb – og derinde finder du formodentlig en form for forståelse for, hvorfor han/hun tænker og mener som tilfældet er. Sidegevinsten er, at du bliver pokkers klog. Du behøver ikke at være enig i det du hører – det er du næppe – men du kan forstå det! Og så behøver du ikke at diskutere, dømme eller nedgøre. Så bliver konflikten til kommunikation og indsigt. Og det er meningen med den! God fornøjelse KH Anni Hej med dig –
Sommeren lokker med solskin og lune bølger derude i horisonten, og vi løber hurtigt her på SundhedsCoach kontoret, for at få alle informationerne ud inden de lange sommeraftener, grillhyggen og fællesskabet sætter Danmark på tiltrængt standby. Idéerne sprøjter ud, og det er ret spændende at følge med, efter vi er blevet tre udbydere. Triple op på inspiration! En af de (meget praktiske) ting vi har vendt, er at der er efterspørgsel efter både rene weekend-datoer og rene hverdagsdatoer. Derfor har Herning nu besluttet at tilbyde overvejende weekendmoduler – og Vejle tilbyder hverdagsmoduler. Aarhus er som sædvanlig stædig som et æsel, og holder sig til fredag-lørdags moduler med enkelte indlagte søndage. På den måde er der altså både mulighed for dig, der gerne vil holde weekenderne hellige – dig, der helst vil bruge din fritid på din efteruddannelse – og så dig, der gerne vil lidt af hvert. Der er også nye datoer for informationsmøder. Dem finder du på forsiden af nlpu.dk – og så skal du holde øje med vores Facebookside! Her har vi udloddet en plads på et af de kommende hold. Du skal bare like siden OG skrive, som en kommentar til opslaget, hvorfor det lige skal være dig (eller en du holder af), der skal have pladsen. Vinderen bestemmer selvfølgelig selv på hvilket hold, i hvilken by, han eller hun vil deltage. Hvis du gerne vil have inspiration, så følg de små artikler, som fortæller om hvad tidligere deltagere bruger deres uddannelse til. De kommer også på Facebooksiden, og der vil du møde nogle skønne væsener, som hver især er kommet tæt ind på livet af deres livspassion. Jeg håber vi ses på en af de kommende inspirations/informationsmøder. Vi lover at give dig fuld valuta for pengene – og vi glæder os til at smitte dig med vores entusiasme og glæde ved SundhedsCoach Uddannelsens mange muligheder. Hvis ikke vi ses før, så hav en fabelagtig sommer. Stort og kærligt sommerkram Anni |
ForfatterAnni Simonsen Arkiver
Oktober 2020
Kategorier |